Khabib Nurmagomedov bakkes op af Cormier

Daniel Cormier har givet et klart svar på et hypotetisk opgør, der fortsat driver MMA-debatten: han ville vælge Khabib Nurmagomedov over Islam Makhachev. Cormier blev spurgt om fantasikampen, efter at have trænet sammen med de russiske holdkammerater på American Kickboxing Academy i flere år. Selvom han anerkendte, at sparring er anderledes end en rigtig kamp, sagde UFC Hall of Famer, at hans oplevelser omkring begge mænd overbeviste ham om, at Nurmagomedov besad en kvalitet, der adskilte ham fra feltet.

Spørgsmålet har usædvanlig vægt, fordi Nurmagomedovs karriere sluttede i 2020, hvilket umuliggør, at de to holdkammerater mødes i en faktisk UFC-kamp. Makhachev har siden overgået Nurmagomedovs rekord for titelforsvar i 155 pund og vundet et andet UFC-bælte i weltervægt, hvilket skaber en debat mellem en ubesejret letvægtsarv og en præstation i to vægtklasser. Cormier fremstillede ikke sit svar som en afvisning af Makhachevs bedrifter. I stedet fokuserede han på, hvad han så fra Nurmagomedov til træning, og på den specifikke måde, Nurmagomedov håndterede modstandere på højt niveau i sin kampkarriere.

Cormiers argument for Khabib Nurmagomedov

Cormier sagde, at han havde set Nurmagomedov og Makhachev sparre, og beskrev disse sessioner som underholdende at se på. Men han tilføjede straks det vigtige forbehold, at sparring adskiller sig fra konkurrence. Hans endelige valg var baseret på et bredere indtryk af Nurmagomedov snarere end en påstand om, at en træningsudveksling kunne afgøre opgøret. “Khabib havde noget anderledes,” sagde Cormier og kaldte det en kvalitet, der ikke kunne læres. For at illustrere det synspunkt pegede Cormier på Nurmagomedovs kamp mod Justin Gaethje og sagde, at Nurmagomedov gik ham ned og tæskede ham. Han huskede også, at Dustin Poirier havde Nurmagomedov i en guillotine, og sagde, at han aldrig troede, Nurmagomedov ville klappe. Cormier beskrev derefter rear-naked choke-afslutningen i levende vendinger og sagde, at Poiriers hals lignede “på størrelse med en tandstikker”, da Nurmagomedov sikrede grebet. Disse eksempler blev ikke præsenteret som en formel forudsigelsesmodel; de var Cormiers forklaring på, hvorfor han ser Nurmagomedov som den sværere mand at overvinde.

Cormiers stærkeste konklusion gik ud over blot at vælge Nurmagomedov i et teoretisk møde med Makhachev. Han sagde, at han ikke vidste, hvem der ville have slået Nurmagomedov, og tilføjede, at Nurmagomedov stadig ville være UFC-letvægtsmester, hvis han var forblevet aktiv. Det er en vurdering fra en tidligere dobbeltvægtsmester, der trænede med begge atleter, ikke resultatet af en kamp, der fandt sted. Den sondring er vigtig i en samtale, der udelukkende er bygget op om et opgør, som ikke kan testes i konkurrence. Det, Cormier tilbød, var et førstehåndsperspektiv fra træningslokalet kombineret med de konkurrencemæssige øjeblikke, han citerede fra Nurmagomedovs karriere. Debatten kræver heller ikke, at man behandler de to præstationer som identiske. Nurmagomedov blev bredt anset for at være den bedste letvægter nogensinde, da hans karriere sluttede, ifølge kildematerialet. Makhachev etablerede senere en anderledes meriteringsprofil ved at bevæge sig ud over letvægts-titelforsvarsrekorden og vinde et weltervægtsbælte. Cormiers svar handler derfor om spørgsmålet om, hvem han tror, der ville vinde, mens den bredere diskussion stadig kan anerkende, at holdkammeraternes bedrifter måles på forskellige måder.

Hvorfor det hypotetiske spørgsmål fortsat er relevant

Nurmagomedov forbliver den centrale figur i diskussionen, fordi hans afgang i 2020 frøs en letvægtsarv, som fans stadig måler op imod det, der fulgte. Makhachevs succes har naturligt fornyet interessen for, hvordan holdkammeraterne ville sammenlignes på deres bedste, men Cormiers kommentarer giver et direkte svar fra en person, der er fortrolig med deres fælles træningsmiljø. Hans ræsonnement var ikke baseret på meritter alene. Det hvilede på Nurmagomedovs pres, ro i faren og det, som Cormier beskrev som en enestående, ikke-lærbar egenskab. Makhachevs næste bekræftede mulighed tilføjer nutidig kontekst uden at ændre den hypotetiske karakter af Cormiers valg. Han er planlagt til at forsvare sin weltervægttitel mod Ian Machado Garry i UFC 330-hovedkampen i Philadelphia lørdag aften. Kilden oplyser, at Makhachev deler UFC-rekorden for den længste sejrsrække med Anderson Silva på 16 og kan sætte en ny rekord med en sejr. Det kommende øjeblik kan føje endnu et kapitel til Makhachevs arv, men det ændrer ikke Cormiers udtalte synspunkt om, at Nurmagomedov ville være hans valg i deres indbildte kamp.

• Cormiers førstehåndsgrundlag: Han trænede omkring Khabib Nurmagomedov og Islam Makhachev på American Kickboxing Academy og sagde, at han så dem sparre, mens han understregede, at sparring er anderledes end at kæmpe.
• Cormiers konkurrencemæssige grundlag: Han citerede Khabib Nurmagomedovs pres mod Justin Gaethje og hans reaktion, efter at Dustin Poirier forsøgte med en guillotine, som bevis på, hvorfor han så noget anderledes i ham.

Cormier tøvede ikke, da han blev spurgt om sit valg: Khabib Nurmagomedov. Hans kommentarer afgør ikke et uopklarligt opgør, og han bemærkede klart, at træningsrunder ikke er kampe. De giver dog debatten et specifikt perspektiv fra en person, der fulgte begge holdkammerater tæt. Mens Makhachev fortsætter sin weltervægtsfremfærd, forbliver Nurmagomedovs afsluttede karriere det benchmark, som Cormier mener, ville have sejret i det opgør, som fans stadig forestiller sig.

Kilder: Bloody Elbow