Dustin Poirier vil kæmpe mod Nate Diaz

Dustin Poirier er pensioneret, men Nate Diaz har stadig en måde at trække hans navn tilbage mod buret på. Poirier har nu gjort det klart, at der er én kamp, der kunne få ham tilbage, og det er den, fans har ventet på i årevis. Han vil have Diaz, og han pakker det ikke ind som en tilfældig comebackidé.

Poirier sagde, at han savner sporten og allerede er begyndt at træne igen. Det betyder ikke, at han pludselig jagter et fuldt UFC-run eller forsøger at genopbygge sig selv som letvægtsudfordrer. Hans budskab er meget mere snævert end det. Hvis den rigtige kamp er Nate Diaz, er døren ikke helt lukket.

Det er den del, der giver historien varme. Poiriers pensionering efter kampen mod Max Holloway ved UFC 318 føltes ægte. Han kæmpede hjemme i Louisiana, fik den slags afsked, de fleste kæmpere aldrig får, og gik væk med sit navn i sikkerhed. Men Diaz er ikke bare endnu en modstander. Deres kamp er blevet talt om, lokket med, booket i forskellige former og tabt i støjen i alt for lang tid.

Poirier lyder stadig påvirket af, hvordan det gamle kapitel huskes. Han har afvist idéen om, at han trak sig fra Diaz-kampen for år tilbage, og sagt, at situationen var forbundet med operation og timing, ikke frygt eller undvigelse. Det betyder noget, fordi begge mænd bærer deres stolthed på en meget offentlig måde. Ingen af dem vil, at historien ender med, at den anden side kontrollerer den version, fans husker.

Nate Diaz er stadig målet

Diaz har altid levet i det mærkelige rum mellem aktiv kæmper, kulthelt og permanent kampugesrygte. Selv når han er uden for UFC, bevæger hans navn sig stadig. Poirier ved det. Han ved også, at en Diaz-kamp ikke har brug for et bælte eller en rangliste for at føles stor. Den har brug for historie, irritation og to kæmpere, der ikke behøver at lade som om, de kan lide hinanden.

• Poirier siger, at Nate Diaz er den ene kamp, der kunne trække ham ud af pensionen.
• Han er genoptaget træningen, men taler ikke om et fuldt UFC-comeback.
• Opgøret Poirier vs Diaz har været uafsluttet forretning i årevis.
• Diaz forventes at vende tilbage til MMA mod Mike Perry den 16. maj.

For Poirier ville dette ikke være en jagt på titlen. Det ville være en nagkamp med reel navneværdi. Det er en anden form for pres. Han ville ikke kæmpe for at bevise, at han hører til i top fem. Han ville kæmpe for at afgøre noget, der har irriteret ham i årevis, og for at give fans et opgør, der på en eller anden måde aldrig blev til noget på det rigtige tidspunkt.

Billede af Poirier vs Diaz

Diaz-kampen er ikke et normalt comeback

UFC skal være forsigtige med kampe som denne. Poirier er ikke en ung udfordrer, der har brug for et hurtigt comeback. Diaz er ikke en ren rangliste-modstander. Dette ville være en særlig attraktion bygget op omkring to navne, der stadig betyder noget for fans, som har fulgt sporten i årevis.

Det gør den ikke tom. Poirier og Diaz kæmper begge med en form for kant, der normalt giver fansene det, de kom for. Poirier kan bokse i lommen, grave til kroppen og gøre en kamp grim, når han er nødt til det. Diaz bringer volumen, stædighed, pres og den velkendte vane med at få modstandere til at kæmpe følelsesmæssigt, selv når de ved bedre.

Risikoen for Poirier er indlysende. Det er svært at træde tilbage fra pensionering på en ren måde. En kæmper kan føle sig god i gymmet, savne larmen og alligevel finde ud af på kampnatten, at den gamle krop ikke svarer på samme måde. Diaz er ikke den slags modstander, der lader nogen glide tilbage i konkurrencen. Han gør kampe lange, akavede og personlige.

For Diaz ville en sejr over Poirier være en stor erklæring, hvis han vender tilbage til UFC-samtalen. For Poirier ville en sejr over Diaz afslutte en historie, der aldrig holdt op med at plage ham. Det er nok til at få matchen til at føles virkelig, selv uden en titel på spil.

UFC-comeback afhænger af timing

Den næste brik er Diaz. Hvis han klarer Mike Perry og stadig vil have en stor MMA-kamp, bliver Poirier-matchen meget lettere at tale om. Hvis Diaz går i en anden retning, forbliver Poirier måske bare pensioneret. Derfor føles dette ikke som en bred comeback-plan. Det føles som om, et navn stadig har en krog i ham.

Poirier har fortjent retten til at være selektiv. Han gav UFC år med hårde kampe, titelrunder, brutale rematcher og main events, der sjældent skuffede. Hvis han vender tilbage, bør det være for noget, der virkelig betyder noget for ham. Diaz gør tydeligvis.

For nu er der ingen underskrevet kamp. Der er ingen UFC-dato. Der er kun Poirier, der siger, at døren åbner for Nate Diaz og sandsynligvis forbliver lukket for alle andre. I en sport fuld af tvungne callouts lander den slags ærlighed ret rent.