Bruce Buffers fejl ved UFC Seattle

Bruce Buffer er normalt stemmen, der lukker kaosset, ikke manden der står midt i det. Denne gang måtte han gøre det modsatte.

For første gang talte Buffer i detaljer om fejlen i Seattle, hvor han annoncerede den forkerte vinder efter kampen mellem Marcin Tybura og Tyrell Fortune. Han dansede ikke udenom. Han sagde det klart. Fejlen var hans, og han tager fuldt ansvar for den.

Det er virkelig kernen i historien. Han gav ikke lokalet skylden. Han gemte sig ikke bag kampaftenens tempo. Han prøvede ikke at få det til at lyde mindre, end det så ud. Han sagde, at han kaldte det forkert, og i et job som hans er det så direkte, som det bliver.

Det, der gjorde det hele mere akavet, er, at det skete for Bruce Buffer, en mand, der har gjort dette i årtier og næsten aldrig laver fejl, der bliver en rigtig overskrift. Derfor lagde folk så hurtigt mærke til det. Hvis det sker for en nyere announcer, taler fans om det i et par timer og kommer videre. Når det sker for Buffer, føles det forkert med det samme, fordi hans stemme er så tæt forbundet med sikkerhed på kampaftener.

Han forklarede også, at forvirringen omkring UFC 327 var anderledes. I det tilfælde sagde han, at han læste det, han fik udleveret, og problemet kom fra, at informationen nåede ham forkert. Den forskel betyder noget for ham. I Seattle, siger han, var fejlen hans. Ved UFC 327, siger han, begyndte fejlen, før resultatet nogensinde nåede hans mund.

Buffer stod ved fejlen

Det gør dette til mere end en simpel undskyldningshistorie. Det blev et kig på, hvor skrøbelige de sidste sekunder af et MMA-resultat stadig kan være, selv i sportens største organisation. Fans tror normalt, at den svære del er overstået, når det sidste horn lyder. Det er ikke altid overstået. Et scorecard, en overdragelse, en sætning læst for hurtigt, og hele afslutningen kan blive rodet foran alle.

• Buffer påtog sig det fulde ansvar for fejlen i Seattle.
• Han siger, at forvirringen ved UFC 327 var en anden slags problem.
• Han forsøger at adskille sin egen fejl fra en dårlig overdragelse af information.
• Historien blev større, fordi fejl som denne næsten aldrig sker for ham.

Der er også noget menneskeligt over måden, han håndterede det på. Han lød ikke defensiv. Han lød irriteret på sig selv. Det er sandsynligvis den eneste tone, der virkelig fungerer, når nogen i hans position får noget så synligt galt. Folk kan tilgive fejl hurtigere, når den, der begår dem, ikke fornærmer alle ved at lade som om, fejlen næsten ikke betød noget.

Samtidig er det her den slags, der hænger ved, fordi det at annoncere den forkerte vinder er en af de få fejl i MMA, der straks føles større end en teknisk fejl. Det ændrer den følelsesmæssige afslutning på kampen. Det ene hjørne fejrer. Det andet hjørne absorberer nederlaget. Så vender alt. Selv hvis rettelsen kommer hurtigt, har lokalet allerede følt den forkerte afslutning én gang.

Derfor betyder det noget, at Buffer taler offentligt. Han kender sin rolle i maskinen. Han læser ikke bare navne op. Han er den sidste stemme i et af aftenens vigtigste sekunder. Når den stemme tager fejl, vejer fejlen mere end en normal produktionsfejl. Og når den samme stemme klart siger: "denne her var min", lytter folk.

Det mere interessante nu er, om UFC strammer processen omkring ham, efter at to grimme resultatforvekslinger er landet så tæt på hinanden. Buffers omdømme overlever dette. Det er for stærkt og for fortjent til andet. Men sporten ser ikke god ud, når afslutningen på en kamp begynder at føles ustabil, når scorecardene først forlader dommernes hænder. Det er, hvad denne historie virkelig prikker til.

Buffer gjorde sin del denne gang. Han stod ved fejlen i Seattle. Han trak en linje mellem den og UFC 327. Og han mindede alle om, at selv efter alle disse år kan et lille sammenbrud på det forkerte sekund stadig bringe hele afslutningen ud af balance.