Daniel Cormier om Jon Jones' nederlag

Daniel Cormier er kommet med en ærlig forklaring på, hvad der gjorde hans nederlag til Jon Jones så svære at acceptere. Problemet, sagde Cormier, var ikke bare at blive slået. Det var hans overbevisning om, at Jones kunne overvinde den form for ubønhørlige forberedelse, som Cormier havde stolet på gennem hele sin karriere. I kommentarer fra et interview med ALF Global beskrev Cormier at møde en modstander, som han betragtede som en undtagelse fra det mønster, han havde kendt før.

Cormiers pointe var forankret i den måde, han målte konkurrence på. Han sagde, at enhver fighter, der tidligere havde slået ham, havde arbejdet lige så hårdt som ham. Jones repræsenterede ifølge Cormier noget andet: en fighter med store fysiske evner, et skarpt kampintellekt og en exceptionel hårdhed, som ikke trænede på samme måde, som Cormier mente, han gjorde. Den kontrast blev den følelsesmæssige kerne i Cormiers kamp med rivaliseringen. Hans bemærkninger afviser ikke Jones' evne; de udpeger den som selve grunden til, at nederlagene var svære at bearbejde. Cormier stod over for muligheden for, at udtømmende indsats, selv om den er afgørende, ikke garanterede, at han kunne lukke enhver afstand mod en enestående talentfuld modstander.

Cormier forklarer konflikten om hårdt arbejde

Daniel Cormier sagde, at det sværeste ved at tabe til Jon Jones var at indse, at hans hårde arbejde ikke var nok til at overvinde det, han betragtede som Jones' naturlige talent. Han beskrev Jones som en "outlier" og pegede på talent, fysisk formåen, højde, kampintelligens og hårdhed. For Cormier gjorde det rivaliseringen mere kompliceret end et normalt konkurrencemæssigt tilbageslag. Han havde bygget sin tilgang op om at gøre alt hårdt, fra arbejde til forberedelse, og han kunne ikke let forene den indsats med resultatet af deres kampe.

Forskellen er vigtig, fordi Cormier ikke sagde, at indsatsen var værdiløs. Hans kommentarer beskriver i stedet frustrationen over at finde en rival, hvis egenskaber efter hans mening stadig kunne afgøre kampen, selv når Cormier lagde den arbejdsmoral, han forventede af sig selv, for dagen. "Jeg forstår ikke, hvordan jeg kan gøre alt hårdt, arbejde og alt andet, og han stadig kunne slå mig," sagde Cormier. Den sætning forklarer, hvorfor rivaliseringen forblev personligt svær for ham: nederlagene udfordrede en tro på, at disciplineret arbejde ville gøre ham i stand til at matche enhver modstander. Den fremlagte beretning præsenterer Cormier som en berygtet hårdtarbejdende fighter efter ankomsten til MMA fra brydning, især i de tungere vægtklasser, så hans beskrivelse af Jones som en anden slags udfordring har klar kontekst.

De to kampe forbliver centrale for historien

Rivaliseringen mellem Daniel Cormier og Jon Jones varede i årevis og blev ved med at være genstand for diskussion, selv efter at de begge havde trukket sig tilbage, ifølge det medfølgende materiale. De kæmpede to gange, og Jones vandt begge kampe, selvom deres omkamp i sidste ende blev omstødt på grund af en mislykket dopingtest. Denne rækkefølge er vigtig, når man læser Cormiers kommentarer. Han taler til den følelse, som de konkurrencemæssige resultater skabte, mens omkampens resultat også omfatter den senere omstødelse. Kilden fremstiller ikke Cormier som en, der genoplever et bestemt teknisk øjeblik fra nogen af kampene. I stedet fokuserer han på den bredere personlige lære, han drog af at møde Jones: talent og atletisk evne kan skabe en barriere, som selv hans foretrukne arbejdsstandard ikke kunne overvinde.

• Cormier beskrev Jones som en outlier på grund af hans talent, fysiske evner, kampforståelse og hårdhed.
• Cormier sagde, at hans største vanskelighed var at acceptere, at Jones kunne slå ham uden at arbejde på samme måde, som Cormier mente, han selv arbejdede.

Daniel Cormiers refleksion giver rivaliseringen en mere personlig ramme end en simpel genfortælling af to kampe. Han identificerede det sværeste som at stå over for en modstander, hvis evne efter hans opfattelse kunne overgå den fordel, hans eget hårde arbejde skabte. Med omkampens senere omstødelse også som en del af rivaliseringens historie forbliver Cormiers kommentarer fokuseret på den interne udfordring, han følte, da han mødte Jones, snarere end på at omskrive fortiden.

Kilder: Bloody Elbow