Ronda Rousey svarer igen på Khamzat Chimaev

Ronda Rousey er få dage fra sin tilbagevenden mod Gina Carano, men den mest larmende del af kampugen har allerede bevæget sig ud over buret. Khamzat Chimaev kritiserede hende for hendes kommentarer om UFC og behandlingen af kæmpere, og Rousey lod det ikke passere i stilhed.

Rousey svarede igen under Rousey vs Carano-pressekonferencen og gjorde det klart, at hun ikke ser Chimaev som den person, der skal belære hende om, hvad UFC betød for hendes karriere. Hun har talt mere åbent, siden hun forlod promotorens skygge, især om kæmpernes løn, kontrol og måden store navne håndteres på, når de ikke længere passer ind i selskabets planer.

Chimaevs pointe var, at Rousey ikke ville være blevet Ronda Rousey uden UFC. Der er sandhed i, at promotoren gjorde hende til en global stjerne, men Rousey mener tydeligvis ikke, at det ophæver retten til at kritisere forretningen efter at have levet inde i den. Det er der, sammenstødet i virkeligheden ligger. Chimaev forsvarer maskinen, der byggede platformen. Rousey taler som én, der ved, hvad den maskine koster.

Timingen er perfekt til støj. Rousey vender tilbage den 16. maj i Intuit Dome i Inglewood, og kampen streames på Netflix under MVP-banneret. Det er ikke et UFC-arrangement, og det betyder noget. Hele hendes comeback bliver fremstillet som noget uden for det gamle system, hvor Rousey forsøger at vise, at store MMA-navne stadig kan skabe en stor aften uden UFC-logoet over buret.

Rousey vs Carano bliver varmere

Gina Carano er modstanderen, men Chimaev og Kayla Harrison har været med til at gøre ugen til noget større. Harrison har sat spørgsmålstegn ved kampens betydning og antydet, at opgøret mere handler om penge end om storhed. Det tog Rousey heller ikke blidt.

• Ronda Rousey svarede Khamzat Chimaev efter hans kritik af hendes UFC-kommentarer.
• Rousey svarede også igen på Kayla Harrison før kampen mod Gina Carano.
• Rousey vs Carano finder sted den 16. maj på Netflix under MVP-banneret.
• Arrangementet er ikke et UFC-kort, men det har store UFC- og MMA-forbindelser.

Rouseys svar til Harrison lænede sig op ad arven. Hun bragte på bane, hvad hun gjorde, da kvindernes MMA stadig kæmpede for en rigtig scene, og hun mener tydeligvis ikke, at nutidens mestre kan formindske den historie, fordi kampen finder sted år senere på Netflix. For Rousey er dette ikke bare et comeback. Det er en chance for at bevise, at de gamle navne stadig kan flytte sporten i en ny ramme.

Rouseys reaktion i kampugen

Fejden med Harrison lever videre

Delen med Harrison er måske den mest personlige, fordi begge kvinder lever i den samme større samtale om storhed i kvindernes MMA. Harrison har bygget sin karriere gennem olympisk judo, PFL-dominans og et UFC-titelrun. Rousey byggede sin ved at forvandle armbar-afslutninger og crossover-opmærksomhed til en UFC-revolution. Ingen af kvinderne er ligefrem genert med hensyn til sin plads i historien.

Det er derfor, Rouseys reaktion havde mere bid end et normalt svar på en pressekonference. Hun lød ikke som én, der tigger om anerkendelse fra den nuværende generation. Hun lød som en kæmper, der mener, at den dør, Harrison går igennem nu, blev sparket op år tidligere af folk som hende og Carano.

Harrison kan argumentere for, at sporten har bevæget sig videre. Rousey kan argumentere for, at det ikke sletter, hvem der gjorde bevægelsen mulig. Begge pointer kan leve i samme rum, og det er derfor, argumentet bliver ved med at virke. Det handler ikke kun om en Netflix-kamp. Det handler om, hvem der får lov at definere betydning i kvindernes MMA.

Netflix-arrangementet vokser

Selve kampen skal stadig besvare det eneste spørgsmål, der betyder noget, når buret lukkes. Rousey har ikke kæmpet MMA i årevis. Carano har været væk endnu længere. Ingen mængde af diskussioner med Chimaev eller Harrison ændrer den fysiske virkelighed ved at vende tilbage under skarpt lys efter så lang tid ude.

Men som promotion har denne uge allerede gjort sit arbejde. Rousey vs Carano er ikke længere bare en nostalgikamp, der svæver på gamle navne. Den har nu en vinkel om kæmpernes løn, en UFC-kritikvinkel, et Chimaev-svar, en fejde med Harrison og en større samtale om, hvorvidt Netflix og MVP kan give MMA-stjerner en anden stor platform.

Rousey har altid været bedst, når rummet er højlydt og personligt. Det var sandt under hendes UFC-top, og det viser sig igen nu. Forskellen er, at hun denne gang ikke forsvarer et UFC-bælte. Hun forsvarer sit navn, sin æra og ideen om, at hendes tilbagevenden stadig kan betyde noget uden for det selskab, der gjorde hende berømt.

Chimaev ser det måske som at bide den hånd, der fodrede hende. Rousey ser det tydeligvis som endelig at tale fra den anden side af buret. Den 16. maj holder snakken op med at være hele showet. Indtil da sørger hun for, at ingen andre får lov at skrive betydningen af hendes comeback for hende.