Mike Davis undskylder efter Abu Dhabi-udbrud

Mike Davis har undskyldt til Nurullo Aliev efter et følelsesladet udbrud efter deres UFC Abu Dhabi-kamp. Davis henvendte sig direkte til Aliev i en besked efter nederlaget og sagde, at han håbede, hans modstander ville se den, og anerkendte den sportsånd, Aliev viste ved kampens afslutning. Undskyldningen kom, efter at Davis havde udtrykt intens frustration over kampen og den kampstil, han mente udspillede sig fra klokken et til klokken et.

Davis præsenterede ikke sin besked som en vending af enhver følelse, han havde om kampen. I stedet adskilte han sin skuffelse over kampen fra sin vurdering af Alievs opførsel bagefter. Han beskrev Aliev som en flink fyr og kaldte hans sportsånd efter kampen fantastisk, mens han også sagde, at han i øjeblikkets varme var alvorligt skuffet over sig selv. Den ordlyd gør den centrale udvikling klar: Davis tog ansvar for tonen i sin reaktion, mens han fortsatte med at forklare, hvorfor resultatet efterlod ham vred. I samme besked sagde Davis, at han var fløjet ud for at hjælpe UFC, mens han var syg og skadet. Det blev præsenteret som Davis’ egen redegørelse for omstændighederne omkring hans optræden, ikke som en uafhængigt fastslået forklaring på nederlaget. Hans kommentarer centrerede sig også om det, han kaldte stalling, og argumenterede for, at det at holde fast uden at skille sig for at slå ikke burde betragtes som meningsfuld brydning. Undskyldningen adresserede derfor en øjeblikkelig konflikt efter kampen, mens den lod Davis’ konkurrencemæssige frustration være tydeligt intakt.

Davis anerkender Alievs sportsånd

Den mest betydningsfulde del af Davis’ opfølgning var hans direkte anerkendelse af Aliev. Davis skrev til sin modstander ved navn og sagde, at Aliev havde været en flink fyr til sidst. Han roste også den sportsånd, der blev vist efter deres kamp. I et øjeblik præget af vrede og skuffelse gav den anerkendelse Davis’ besked et klart korrigerende formål: han rettede ikke sin fortrydelse mod resultatet alene, men mod den måde, han reagerede efter det. Davis sagde, at han var skuffet over sig selv i øjeblikkets varme. Det er vigtigt, fordi hans første reaktion inkluderede bred kritik af den form for grappling-udveksling, han mente fandt sted. Hans senere ord udviskede ikke den kritik, men de identificerede en grænse mellem at angribe oplevelsen af kampen og anerkende personen over for ham. Alievs rolle i beretningen er begrænset til den modstander, Davis tabte til, og den atlet, hvis sportsånd Davis specifikt anerkendte.

Davis' frustration var forankret i hans syn på, at ingen af fighterne havde gjort nok i visse øjeblikke til at fastslå, hvem der var blevet domineret. Han satte spørgsmålstegn ved, hvordan en kamp kunne vindes gennem det, han beskrev som stalling, og sagde, at Aliev holdt fast i ham fra klokken til klokken. Davis sagde også, at han gav Aliev en mulighed for at bryde fri og slå, men mente, at den mulighed ikke blev udnyttet. Disse udtalelser er fortsat Davis' fortolkning af begivenhederne. Den givne beretning indeholder ikke scoreoplysninger, runde-for-runde-analyse, officielle kommentarer, statistikker eller nogen yderligere forklaring på afgørelsen. Det, den fastslår, er rækkefølgen af Davis' offentlige reaktion: et nederlag til Aliev, en ophedet reaktion fokuseret på grappling og kontrol og derefter en undskyldning, der specifikt anerkendte Alievs opførsel efter kampen. Den kronologi hjælper med at sætte undskyldningen i kontekst uden at behandle Davis' kritik som en bekræftet teknisk dom over kampen.

Hvad Davis sagde, han fortrød

Davis' besked indeholdt to spor, der kan læses sammen uden at forveksle dem. For det første udtrykte han beklagelse over sin egen opførsel og sagde, at han var dybt skuffet over sig selv. For det andet fastholdt han, at han fandt kampen pinlig, fordi han mente, at kontrol uden reel adskillelse eller slagudveksling havde afgjort resultatet. Undskyldningen var rettet personligt mod Aliev, mens klagen var rettet mod Davis' forståelse af, hvordan kampen udspillede sig. Den sondring er vigtig, fordi en undskyldning efter en kamp kan misforstås som en fuldstændig tilbagetrækning af enhver konkurrencemæssig klage. Davis fremstillede det ikke sådan. Han roste Alievs sportsånd, kaldte ham en flink fyr og sagde, at hans tidligere følelsesmæssige tilstand havde påvirket hans reaktion. Samtidig blev han ved med at beskrive kampen som en, hvor han følte sig holdt fast hele vejen igennem. Det tilgængelige materiale understøtter begge dele af den beretning, men fastslår ingen videre konsekvens for Davis, Aliev eller UFC.

• Davis undskyldte direkte til Nurullo Aliev og roste den sportsånd, Aliev viste efter kampen.
• Davis fortsatte med at udtrykke frustration over det, han beskrev som stalling og vedvarende holding under kampen.

Mike Davis' besked efter kampen ved UFC Abu Dhabi var ikke blot en klage over et nederlag. Det var også en anerkendelse af, at hans reaktion gik ud over den modstander, der netop havde slået ham. Ved at anerkende Nurullo Alievs sportsånd og udtrykke skuffelse over sig selv gjorde Davis en direkte indsats for at rette op på den personlige side af udbruddet. Hans frustration over kampen bestod, men undskyldningen gjorde det klart, at han ikke placerede den frustration på Alievs opførsel efter slutfløjtet.

Kilder: Sherdog