King Green angreb Makhachev og Chimaev

King Green holdt ikke igen, da han talte om Islam Makhachev og Khamzat Chimaev.

UFC-veteranen kritiserede deres seneste titelkampe og sagde, at han ikke var imponeret over måden, de brugte brydning og kontrol på. Green sagde, at han respekterer grappling, men han kan ikke lide kampe, hvor én fighter holder position uden at jagte reel skade eller en afslutning.

Hans stærkeste replik var rettet mod begge mænd. Green sagde, at Makhachev og Chimaev havde nogle af de "mest forfærdelige titelkampe", han nogensinde har set. Det er et hårdt stik, især fordi han ikke taler som en fan udefra sporten. Green har været i UFC i årevis, delt buret med elite-fighters og endda kæmpet mod Makhachev selv.

Greens pointe var enkel. Han vil have fighters til at skabe noget, som fans vil huske. Han vil ikke have, at titelkampe føles som lange runder med kontrol og meget lidt fare. Efter hans mening betyder sejr noget, men måden en fighter vinder på betyder også noget.

Green siger, at fans vil have action

Green har aldrig været genert med sin egen stil. Han kan lide at kæmpe på en måde, der får folk til at reagere. Nogle gange har det hjulpet ham. Nogle gange har det kostet ham dyrt. Men han har altid lænet sig op ad action, udvekslinger og risiko.

Derfor lyder hans kritik personlig. Han ser ikke kampkunst kun som en resultattavle. Han ser det også som en præstation. Green sagde, at nogle wrestlere konkurrerer, som om de kun prøver at slå den anden mand, ikke skabe en kamp, som folk vil se igen.

Han gjorde det også klart, at han ikke er imod brydning i sig selv. Hans egen seneste sejr over Jeremy Stephens kom via submission. Problemet for Green er ikke grappling. Problemet er grappling uden urgency.

Den del giver hans ord mere bid. Han siger ikke, at enhver kamp behøver vild striking. Han siger, at fans vil have bevægelse, skade, pres og forsøg på at afslutte. Hvis brydning bringer det, respekterer han det. Hvis det kun fryser kampen, gør han ikke.

• King Green kritiserede Islam Makhachev og Khamzat Chimaev for deres seneste titelkampe.
• Han sagde, at deres kampe var blandt de mest forfærdelige titelkampe, han har set.
• Green sagde, at han respekterer grappling, når fighters bruger det til at angribe.
• Han mener, at fans vil have action, skade og afslutninger, ikke bare kontrol.
• Green submittede for nylig Jeremy Stephens ved UFC 328.

Makhachev og Chimaev bringer forskelligt pres

Makhachev og Chimaev er ikke den samme fighter, men Green grupperede dem sammen på grund af måden, de kan kontrollere modstandere på.

Makhachev har bygget sit UFC-run på pres, balance, clinch-arbejde, topkontrol og skarpe afslutningsinstinkter. Han kan slå, men hans bedste arbejde kommer stadig fra at sætte modstandere i dårlige positioner og holde dem der. Green ved det godt. Makhachev stoppede ham i 2022, og den kamp gav Green et tæt kig på, hvor hurtigt Makhachev kan overtage.

Chimaev bringer en anden form for kraft. Hans første runder kan føles som en storm. Han skyder hurtigt ind, kæder positioner sammen, angriber ryggen og tvinger modstanderne til at håndtere fysisk pres med det samme. Når det virker, kan det se overvældende ud. Når det går i stå, begynder kritikerne at spørge, om kampen bliver for tung på kontrol.

Det er den linje, Green presser på. Han sætter ikke spørgsmålstegn ved, om de er gode. Han sætter spørgsmålstegn ved, om stilen giver fansene den slags titelkampe, de gerne vil huske.

Greens egen stil forklarer kritikken

Greens ord passer til den måde, han har kæmpet på det meste af sin karriere. Han er ikke en forsigtig kæmper, der har bygget sit navn ved at undgå fare. Han taler i buret, slår i lommen, tager chancer og prøver at få publikum til at mærke noget.

Den tilgang er ikke altid sikker. Green har taget hårde nederlag på grund af den. Han har også bygget en karriere, som fansene husker, fordi hans kampe sjældent føles tomme. Det er den forskel, han peger på, når han taler om Makhachev og Chimaev.

Der vil altid være en splittelse i MMA om dette. Nogle fans går kun op i at vinde. Andre vil have mestre til at vinde på en måde, der føles spændende. Green er tydeligt på den anden side. Han vil have elitekæmpere til at bruge deres eliteniveau med mere urgency.

Debatten forsvinder ikke. Makhachev og Chimaev er begge nået til toppen, fordi deres spil virker. Modstanderne ved, hvad der kommer, og har stadig svært ved at stoppe det. Det er en del af det, der gør dem så svære at slå.

Men Green beder om mere end kontrol. Han vil have vold med et formål. Han vil have grappling, der bevæger sig mod en afslutning. Han vil have titelkampe, der ikke føles som lange perioder med venten.

Fansene kan være uenige med ham, men de vil forstå præcis, hvad han mener. I en sport, hvor mestre vurderes på sejre og minder, siger Green, at den del med minderne stadig betyder noget.