Jorge Masvidal øjenstik-straf

Jorge Masvidal taler igen som en kæmper, der har fået nok af en del af MMA, som alle klager over, og næsten ingen fikser.

Denne gang gik han efter øjenstik. Ikke med den sædvanlige frustration efter kampen, ikke med den samme gamle "dommerne skal gøre det bedre"-replik, men med noget meget mere direkte. Masvidal siger, at straffen skal ramme pengepungen. Efter hans mening er det ikke nok at tage et point, hvis forseelsen ændrer kampen, og en advarsel er bestemt ikke nok, hvis en mand får sit syn ødelagt for resten af aftenen.

Han sagde, at han gerne ville se et system, hvor kæmpere mister en procentdel af deres purse for øjenstik, og at pengene går til modstanderen, der blev udsat for forseelsen. Det er en meget kæmper-agtig måde at se på problemet. Hvis skaden er reel, skal straffen også føles reel. Ikke symbolsk. Ikke proceduremæssig. Reel.

Masvidal talte heller ikke om dette som en outsider, der jagter en overskrift. Han knyttede det tilbage til sin egen karriere og den skade, han siger, disse forseelser forårsagede ham. Det var det, der gav kommentarerne kant. Han talte ikke i teori. Han talte som en, der stadig bærer stykker af det i sin egen krop.

Masvidal vil have reel straf

Der er en grund til, at dette altid dukker op igen i MMA. Øjenstik er en af de forseelser, der kan ødelægge en runde, ødelægge en kamp og nogle gange efterlade skader, der hænger ved meget længere, end folk uden for buret nogensinde ser. Men sporten håndterer dem stadig på en måde, der ofte føles blød, indtil øjeblikket allerede er væk. En advarsel kommer. En advarsel mere kommer. Så måske et point. På det tidspunkt blinket kæmperen på den anden side måske allerede gennem halvdelen af resten af kampen.

• Masvidal vil have pengetræk for øjenstik.
• Han siger, at den forulempede fighter skal have pengene.
• Han mener ikke, at advarsler er nok.
• Han taler ud fra sin egen erfaring med øjenskader.

Det er her, hans argument rammer hårdest. Han beder ikke om noget abstrakt. Han beder om noget, som sporten ville mærke med det samme. Tag pengene. Ændr konsekvenserne. Få fightere og corners til at tænke over det, før de begynder at række ud med åbne hænder og lade som om, det hele bare var uheld.

Om UFC eller kommissionerne nogensinde går så langt, er et andet spørgsmål. Kampsport tager normalt lang tid om at løse ting, alle allerede ved er i stykker. Men Masvidals idé er simpel nok til, at den vil blive ved med at cirkulere. Når en fighter først siger, at pointfradrag er for lette, og at pengene i stedet bør rammes, begynder det gamle advarselssystem at lyde endnu svagere, end det allerede gjorde.

Masvidal har altid været bedre end de fleste til at tage en klage over en kamp og få den til at lyde som noget personligt, fysisk og umuligt at ignorere. Det er, hvad der skete her. Han fik det ikke til at lyde som dommersnak. Han fik det til at lyde som uafsluttet skade.

Fighters kan leve med at tabe runder. De kan leve med dårlig dømning mere, end de vil indrømme. Det, de hader, er at bære resultatet af en forseelse, mens straffen næsten ikke rører den anden side. Masvidal kiggede på det gab og sagde, at den nemmeste løsning er at gøre det dyrt.